Opera-BalletBio sæson 2018 / 2019

Så er den nye sæson klar. Denne gang har vi også en ballet med. Nemlig klassikeren Svanesøen,
Fælles for forestillingerne er, at det er live-transmissioner, sendt direkte via satellit.

Opera:
 Italienerinden i Algier, fra Gran Teatre del Liceu, Barcelona 18.dec. 2018

Efter 36 år vender denne forestilling, der fokuserer på kvinders vilje til at være frie, tilbage til Teatre del Liceu, i en livlig og farverig opsætning af Vittorio Borrelli. Med Sara Blanch som Elvira er det ikke nemt at være Pasha. Denne opera der er underrepræsenteret på verdens store operascener, bærer den fantasifulde ånd af Rossinis musik.

Ballet:
 Svanesøen, fra Opéra National de Paris, 18.febr. 2019

I Svanesøen fortalte Tchaikovskij legenden om den pletfri fugl og skabte noget af den smukkeste musik til en ballet. Koreograferne Marius Petipa og Lev Ivanov satte deres fremtrædende mærke på denne historie om en umulig kærlighed mellem en jordisk prins og en fugle-prinsesse, myten om svane-danseren, den ultimative ballerina. Rudolf Nureyev valgte i 1984 at give den en freudiansk dimension, der belyste Tchaikovskijs poetiske drøm, gennem en følelse af dyb håbløshed.

Opera:
 La Gioconda, fra fra Gran Teatre del Liceu, Barcelona, 10.apr. 2019

Her skal fremhæves Iréne Theorin (debuterer her i italien-ske roller) og Ildebrando D’Arcangelo i en fortolkning af Pier Luigi Pizze, med mere end 230 kunstnere, 147 aktører på scenen og 91 musikere og musikken der omfatter den mytiske Timernes dans. Eller hvad med en skurk, der får Scarpia til at ligne en søndagsskolelærer. Opera af Ponchielli (nb. Puccini var for øvrigt elev af Ponchielli).

Opera:
 Don Giovanni, fra Opéra National de Paris, 21.jun. 2019

Vi kender alle historien om alletiders største forfører. I denne udgave skal vi blandt andet opleve danske Elsa Dreisig som Zerlina, et ungt talent på vej til de store scener. Det er Étienne Dupuis der synger Don Juan og med Jacquelyn Wagner som Donna Anna