Foredrag 2018 - direkte streamet fra Århus Universitet

sponseret af:    - og der er gratis adgang. På nær det første foredrag.

 

Der transmitteres hele 7 foredrag i efteråret 2018:

Tryk på billederne for yderligere INFO

Tirsdag den 25.sept. 2018 kl. 19.00:

  Smagen af øl. Entré kr. 30,- incl. smagsprøver

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg – dvs. maltning – med gæring.
Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer – primært de forskellige malt- og humletyper – samt valget af gær og den anvendte brygproces. 
Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, og der føjes jævnligt nye til listen.

I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.
Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

Tirsdag den 9.okt. 2018 kl. 19.00:

  Kvantefysikken – atomernes vilde verden

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning som minder om planeternes kredsløb om Solen i Solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantefysik hvis formler er utroligt præcise.
Men der er underlige ting på færde når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: dels er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid indtil vi måler på dem, dels giver målingerne altid tilfældige resultater.
De videnskabsmænd, som skabte teorien i årene 1900-1930, blev aldrig enige om hvordan vi skal forstå kvantefysikkens mere paradoksale sider. Samtidigt med at vi i dag anvender teorien med succes – på alt fra stjerners fødsel og død til mikrochips i computere, smartphones mv. – diskuterer fysikere stadig og intenst kvantefysikkens dybere betydning. Kvantefysikken er ”Still Crazy After All These Years”, og store internationale forskningsprogrammer arbejder nu mod snedige anvendelser af kvantefysikkens særeste egenskaber i superhurtige kvantecomputere der regner på flere tal på samme tid, og mod nye teknologier til sikker telekommunikation og præcise målinger som benytter særligt skrøbelige kvantetilstande af lys og atomer.

Tirsdag den 23.okt. 2018 kl. 19.00:

    Dit indre liv med billioner af bakterier

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen.
Skønsmæssigt har et vokset menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter.
Indtil for få år siden var tarmbakteriernes univers et lukket og mørkt univers for forskerne fordi kun relativt få arter af tarmbakterier er lette at dyrke i laboratoriet, i fx petriskåle, da denne type bakterier ikke tåler atmosfærens ilt og fordi de kun vil vokse i fælleskab med mange andre bakteriearter.

Tirsdag den 30.okt. 2018 kl. 19.00:

  Naturens nyttige dræbermolekyler

Effektiv medicin er en af grundstenene i vores moderne samfund – faktisk er det svært at forestille sig at der engang fandtes en virkelighed uden fx antibiotika til behandling af infektioner eller kemoterapi til behandling af kræft.
Aftenens foredrag tager os på en rejse til molekylernes verden – til de af naturens egne medicinske stoffer som forskere har opdaget, fremstillet og forbedret over de seneste årtier med det primære formål at slå andre organismer ihjel som kan true vores helbred.

Tirsdag den 6.nov. 2018 kl. 19.00:

  Hvorfor ældes vi?

Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på aldringsprocessen. Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom allerede tidligt i alderdommen.
Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Det sker på celleniveau, hvor forskerne studerer de molekylære mekanismer, som er fundamentet for liv og dermed også sygdom og aldring. Man kan for eksempel se at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres arvemateriale, DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.

Tirsdag den 13.nov. 2018 kl. 19.00:

   Vulkaner og samfund gennem tiderne

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.
Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Tirsdag den 20.nov. 2018 kl. 19.00:

   Antistof

Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilde til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?
I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.
Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.
Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.