Lokal kortfilm: Steningen

På 4 onsdage i november indleder vi aftenens film med en lokalt inspillet kortfilm: Steningen af Carl van Webber.

Filmen starter kl.18.30 på dagene:  1., 8., 22. og 29. november.

Kortfilmen er gratis, så der betales normal pris til aftenens forestilling.

Kort handling:
Filmen skildrer nogle unge mennesker, der prøver  at komme i  kontakt med hinanden, på trods af sprog- og kulturelle barrierer,  en sommerdag på et B&B på Møn. Frustrationer  og kedsomhed driver dem til at jagte hinanden med stenkast (Steningen), der eskalerer til at blive dødsensfarlige. Et lille spædbarn bliver nærmest ramt og det tvinger de voksne til at gribe ind. Alle er rystet over at have set døden i øjnene. Efter et kluntet forsoningsforsøg fra den vrede mor, finder de unge selv en mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Men tanken om døden kan de ikke helt slippe. Men nu kan de fornøje sig med, i fællesskab at fange og halshugge en høne.