Spilletider for Wolf and Sheep

Plakat for filmen Wolf and Sheep

Wolf and Sheep

Premiere d. 01.06
Tilladt fra 11 år

WOLF AND SHEEP udspiller sig i landdistrikterne i Afghanistan, hvor befolkningen tror på de historier, de selv opfinder og fortæller hinanden, som forklarer verdens mysterier. Hyrdebørnene regerer bjergene. Selv om der ikke er nogen voksne i nærheden, kender de reglerne; den vigtigste er, at drenge og piger ikke må være sammen. Drengene øver sig med deres slynger, så de kan skræmme ulvene væk. Pigerne ryger i smug og leger bryllup med drømmen om snart at blive gift. De sladrer om Sediqa, 11, en outsider. De tror, hun er forbandet.
Qodrat, 11, bliver centrum for sladderen, efter hans mor gifter sig igen med en gammel mand med to koner. Qodrat opholder sig alene i de mest isolerede områder af bjergene. Her møder han Sediqa, og de bliver venner.

WOLF AND SHEEP er en sanselig hverdagsfortælling med sælsomme præg af betagende fantasi, fra en fjern bjerglandsby i Afghanistan, hvor børnenes liv som hyrder går i takt med deres fascination af fabler, nye venskaber og deres drømme om fremtiden. En smuk og helt særlig skildring af hverdagslivet i et Afganistan, som vi sjældent ser på film.
Kilde: Øst for Paradis

Længde: 1:26
Censur: Tilladt fra 11 år
Onsdag 26.07.2017
19:00 - Sal 1
Onsdags Film
Torsdag 27.07.2017
14:15 - Sal 1